Nov 17, 2021

Guide til ædelsten og smykkesten

Guide til ædelsten og smykkestenVelkommen til Vibholms guide til ædelsten og smykkesten. I denne guide vil du få mere viden om de mest populære smykkesten og krystaller, der bruges i de smykker og ure som forhandles hos Vibholm, bl.a. udvinding, behandling og eventuel symbolik. Find det du skal bruge lige her:


ORGANISKE SMYKKEMATERIALER

 

Koral

Koral er et organisk dannet materiale af kalk og hornstof, der findes i de tropiske have rundt i verden. Koral bliver naturligt dannet af små havdyr og har en grenformet struktur, man ikke tager fejl af.
De fleste koraller der anvendes til smykker er røde, rosa og hvide koraller. De røde koraller kaldes også "ædelkoral", og er de mest værdifulde. Man skelner typisk mellem middelhavskoral og stillehavskoral, hvor middelhavskoral har en ensartet farve, mens stillehavskoral ofte har hvide pletter og årer. De mest værdifulde koraller er uden synlige årer og pletter.

Koraller har i mange tusinde år været brugt til forarbejdning af smykker, dekorationer og andet håndværk. Koral er sårbar overfor meget varmt vand og kemikalier.
Desuden er koral ret skør og har ringe modstand overfor slitage. Indfarvning og voksbehandling er meget almindelig for koraller, og der forekommer desuden mange efterligninger af koral i både glas, porcelæn, ben, horn og plastik. Koral poleres fremfor at blive slebet, og forekommer typisk som cabochon og koralperler.

Det siges at koral fremmer ens passion og gør det muligt at reetablere kontakten med naturen. Derudover bliver det sagt, at koral fremmer kreativitet og optimisme. Koral findes i tropiske have, primært Middelhavet og Stillehavet, men kan også findes i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og Caribien.
  
 
 

Rav

Rav er et organisk dannet materiale af hærdet fossil harpiks. Det stammer fra nåletræer, der voksede for 30-200 millioner år siden og findes primært nær havområder i Nordeuropa og Nordamerika.
At harpiks ender i havet er nemlig er forudsætning for dannelse af rav. Det ældste rav der er fundet er cirka 235 millioner år gammelt.
Rav kan også findes på strandene i Danmark, og det ældste rav der er fundet her, er 170 millioner år gammelt. Rav fra Nordeuropa, nærmere betegnet succinit, er det man normalt betegner som "ægte" rav.

Farven på rav kan variere fra gullig til rødlig brun, men kan i sjældne tilfælde også være hvidlig, grønlig eller blålig. Rav kan være alt fra fuldstændig transparant til helt opak/ugennemsigtig.
Det mest eftertragtede rav er transparent med indeslutninger af insekter, blomster og lignende. Rav ilter nemt og kan miste noget af sin farve over tid.
Derfor siger man at det er bedst at ravsmykker bliver brugt frem for at ligge i en skuffe, da kontakt og gnidning med huden holder smykkerne blanke.

Når rav bliver fundet er det typisk uklart og kedeligt at se på, og derfor kræver rav en vis form for behandling for at opnå sin glans og sit farvespil til brug i smykker.
Rav bliver ofte efterlignet via forskellige materialer, såsom glas og plastik. Rav kan også forveksles med ravlignende sten.
De fleste af disse materialer er dog tungere end rav, og rav er også genkendeligt ved at være et ret blødt materiale. Rav smelter desuden ved høj varme. Rav slibes typisk som barok, cabochon og ravperler.

Det siges at rav giver en rolig og lindrende energi, fjerner negativitet og styrker intellektuelle egenskaber. Rav findes primært ved havområder i Nordeuropa og Nordamerika, bl.a. Danmark, Sverige, Finland, Baltikum og USA. Det sjældne blå rav kan findes i Den Dominikanske Republik.

 
 

PERLER

 

Naturperler

Naturperler er et organisk dannet smykkemateriale, der bliver dannet i perlemuslinger og snegle, som er i stand til at udskille perlemor. Af naturperler er der to vigtige typer inden for smykkeverdenen, saltvandsperler og ferskvandsperler. Perlerne kommer altså fra perlemuslinger, der lever i hhv. saltvand og ferskvand. Perledannelsen sker ved at et fremmedlegeme, f.eks. et lille snyltedyr, kommer ind i muslingen, hvilket sætter gang i en forsvarsmekaniske, hvor muslingen danner perlemorsubstans, som bliver til den endelige perle. Disse naturperler er ægte perler, og er utroligt sjældne og svære at opdrive den dag i dag.

Ægte naturperler er kendetegnet ved at være dannet af mange tusinde lag, og naturperler kan have mange forskellige former, hvoraf den mest sjældne er den helt runde perle. Perlens farve, glans og skær er afhængig af lagenes art og opbygning. Eksempelvis kan en stor mængde af konkyolin i de yderste lag bevirke at perlen bliver mørk, mens skæret i perlen, også kaldet perlens orient, afhænger af argonitkrystallerne i perlen. Farven på perlens orient kan være hvid, rosa, gullig, bronze, grønlig, brunlig, violet, grå eller sort.

Naturperler er ret sårbare overfor fysisk og kemisk påvirkning, og perler bør opbevares adskilt fra andre smykker. Endvidere bør perlerne ikke udsættes for kulde- og varmepåvirkninger, og skal jævnligt vedligeholdes. Ferskvandsperler findes typisk i Skandinavien, England og USA, mens saltvandsperler kan findes i Det Indiske Ocean, Det Røde Hav og Caribien. Ægte naturperler er utroligt sjældne og kostbare, og ses sjældent i smykkeforretninger og hos guldsmede. Derfor er der i dag gået industri og kultur i at dyrke perler i perlemuslinger. Disse perler betegnes kulturperler. 

 
 

Saltvandskulturperler

Mennesker har gennem historien brugt mange forsøg på at påvirke perlemuslinger til at udvikle perler. Siden det lykkedes tilbage i starten af 1900-tallet, er der gået storindustri i udviklingen af kulturperler på såkaldte perlefarme.

Produktionen af kulturperler sker ved at man fremtvinger processen som perlemuslingen laver, når der kommer et fremmedlegeme ind i den.
Typisk bliver der implanteret et lille stykke kappevæv og noget kugleformet perlemor fra en muslingeskal, således at perlen bliver så rund som muligt.
Vævet i muslingen danner en perlesæk som udskiller perlemor, der gradvist indkapsler kuglen.

En kulturperle af god kvalitet bliver dyrket 2-3 år, mens den typiske kulturperle bliver dyrket 6-8 måneder og derved har lavere kvalitet.

Af 100 implantninger er det kun cirka de 50, der bliver til brugbare kulturperler af variende kvalitet. Kun 5% af implantningerne bliver til kulturperler af høj kvalitet. Farven for kulturperler er typisk tonede gule eller hvide til silkegrå.

En anden variant, betegnet Tahiti South Sea kulturperler, kan levere perler fra grå-hvide til helt sorte.

Kulturperler kan have samme orient og udseende, som ægte naturperler. Forskellen ligger dog i det indre, hvor kulturperler kun har lag helt yderst, der omkranser den implanterede kugle, mens ægte naturperler har mange flere lag. Kulturperler har også samme sårbarheder og skal jævnligt vedligeholdes. Kulturperler dyrkes mange steder i Asien, bl.a. Japan, Indonesien og Malaysia.

 
 

Ferskvandskulturperler

Til forskel fra saltvandskulturperler, bliver ferskvandskulturperler naturligvis dyrket i ferskvand. Derfor er det også en anden slags perlemusling, der benyttes til denne produktion.
I dag er det primært kineserne, der er førende inden for produktionen af ferskvandskulturperler. Dyrkning af ferskvandskulturperler er mindre kompliceret end ved kulturperler fra saltvand.

Ved denne metode bliver der ikke formet en kerne eller kugle af muslingeskal. I stedet bliver muslingen implanteret med adskillige stykker kappevæv fra en anden musling af samme art, og sat ud i store opdæmmede damme. Uden en kerne tager det derfor også væsentligt længere tid at dyrke ferskvandskulturperler, normalt 3-8 år. I ferskvand er det imidlertid langt nemmere at styre muslingens næringstilførsel, og giver flere muligheder for at undgå forurening. Dog bliver ferskvandskulturperlens skær ikke lige så god, som ved kulturperler fra saltvand, hvilket bl.a. skyldes muslingens art og mineralsammensætningen af næringen.

Ferskvandskulturperler har samme sårbarheder som naturperler og kulturperler. Ferskvandskulturperler dyrkes primært i Kina og Japan. OBS: Syntetiske perler og perleimitationer forekommer i stor stil ved alle typer perler. 

 
 

SYNTETISKE SMYKKESTEN

 

Syntetisk kubisk zirkonia

Syntetisk kubisk zirkonia (CZ) er en syntetisk smykkesten af zirkoniumoxid, der primært bruges til at imitere diamant. Stenen kan også farves i andre farver for at imitere andre smykkesten. Stenen må ikke forveksles med zirkon, som er en helt anden sten med helt andre fysiske og optiske egenskaber, og anderledes kemisk sammensætning.

Stenen er meget hård og tung, men betegnes generelt som en skør sten, der reagerer meget lig glas. Syntetisk kubisk zirkonia er den mest brugte diamantimitation på markedet, men adskiller sig fra diamant på mange områder. Blandt andet har kubisk zirkonia lavere glans, men mere gennemsigtighed end diamant. Kubisk zirkonia er også væsentlig tungere end diamant. En modsætning er også at kubisk zirkonia er en termisk isolator, mens diamant er en af de mest effektive termiske ledere.

Kubisk zirkonia kan slibes på mange forskellige måder, men typisk som brillantslib. Syntetisk kubisk zirkonia produceres på fabrikker mange steder i verdenen.  

 
 

Swarovski krystaller

Swarovski er verdens førende producenter af luksus krystalglas og har hovedkvarter i Østrig. Krystalglasset har mange anvendelsesformål, bl.a. til smykker, optik, figurer, flasker, lysekroner og andre krystalelementer.

Krystalglas er en glastype, der er tilsat blyoxid, som gør glasset mere tungt og i højere grad får det til at ligne ægte bjergkrystal. Krystalglas er også væsentligt nemmere at forme og manipulere end normalt glas. Krystalglas er også et godt materiale til smykker, og Swarovski er en af de mest anerkendte mærker inden for brugen af dette. Det er også her betegnelsen "Swarovski-krystaller" er opstået.

Swarovski krystaller er krystalglas af fineste kvalitet, der løbende bliver testet og kontrolleret for potentielle farer i forbindelse med hudproblemer. I forarbejdningen af Swarovski krystaller sørger de for at blyoxiden bliver bundet godt fast, uden farer for at det løber ud.

Swarovski krystaller bliver brugt verden rundt, som et billigere alternativ til ægte ædelsten og kan fås i alle farver. Swarovski krystaller bliver typisk slebet i facet eller brillantslib. Swarovski krystaller er også kendt for deres gode holdbarhed.
 

Murano glas

Murano glas er glas lavet på den venetianske ø, Murano, som har specialiseret sig i fine glasudsmykninger i århundreder.

Muranos glasproducenter er mestre i glas, og har udviklet og raffineret mange teknologier over tiden, bl.a. krystallinsk glas, emaljeret glas, gyldent glas, flerfarvet glas, mælkeglas og efterligninger af ædelstene. I dag benytter håndværkerne af Murano stadig disse århundredgamle teknikker og fremstiller alt fra moderne kunstglas og glasfigurer til Murano-lysekroner og vinstoppere samt turist-souvenirs.

Det antages, at glasfremstilling i Murano stammer fra Rom i det 8. århundrede; påvirket af asiatiske og muslimske traditioner, da Venedig var en vigtig handelsport.

Glasmagerindustrien har historisk set været vigtig for handlen i Venedig. I dag er efterspørgslen dog faldet; det samme er industrien. Der er dog stadig mange velkendte Murano brands den dag i dag, bl.a. Seguso, Pauly & C., Barovier & Toso, Salviati og Venini.

Murano-glasset består af 70 % silicasand, blandet med 30 % af andre stoffer, der hjælper med at smelte glasset ved lavere temperaturer og stabilisere glasset i forarbejdningen. Når glasset smelter ved en lavere temperatur, er det muligt at skabe homogent og boblende Murano glas. Her bruges ofte natriumkarbonat (soda).

Glasset er i sin grundform farveløst. Farverne skabes ved at tilsætte små mængder af mineraler, oxider og kemiske derivater til grundformen af glaspulveret.

Murano glas benyttes også i smykkeindustrien, som regel i form af glasperler og vedhæng.


 

Røgkvarts

Røgkvarts er en brun/sort variant af kvarts, der har fået dette navn, da den har en røgagtig farve. De mørkeste røgkvarts sten kaldes også morion herhjemme.

Det siges at røgkvarts er en beskyttende sten, der bringer fysisk og psykisk beskyttelse, samt omdanner negativ energi til positiv energi.

Røgkvarts er hyppigt forekommende i Brasilien, Madagaskar, Australien, USA og Alperne.

Røgkvarts tilhører den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Rosakvarts

Rosakvarts er en variant af kvarts, som kan være lige fra sart pink over til en mere kraftig rosa nuance. Rosakvarts kaldes ofte for "kærlighedsstenen".

Det siges at rosakvarts giver kærlighed, ro, harmoni og tryghed til den der bærer stenen.

Rosakvarts findes hyppigt i USA, Brasilien, Sibirien og Madagaskar.

Rosakvarts tilhører den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Rutilkvarts

Rutilkvarts er en anden variant af kvarts, der har gyldne nuancer og indeholder nåleformede indeslutninger af krystaller, der oftest er gyldne, rødlige eller sølvfarvet. Hver enkelt rutilkvarts er unik.

Det siges at rutilkvarts er en energigivende sten, der kan hjælpe med mental fokus og give bæreren selvtillid.

Rutilkvarts kommer hovedsagligt fra lande, som Brasilien og Madagaskar.

Rutilkvarts tilhører den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Ametyst

Ametyst er en del af kvartsfamilien, der varierer i farven fra sart lavendel til dyb violet, men kan også have rødlige undertoner - det der også kaldes purpurfarvet.

Ametyst blev engang betragtet som en af de mest værdifulde ædelsten i verden på højde med rubin og smaragd, men er med tiden blevet mere hyppigt forekommende.

Det siges at ametyst er en beroligende sten, der arbejder i de følelsesmæssige, åndelige og fysiske planer for at give ro, balance, tålmodighed og fred.

Ametyst kommer fra mange steder i verden og farvenuancerne kan variere meget alt efter oprindelsesland. De vigtigste steder tæller Brasilien, Uruguay, Afrika, Uralbjergene og Sri Lanka.

Ametyst tilhører den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Citrin

Citrin er en del af kvartsfamilien, der varierer i farven fra gul til orangebrun.

Nogle af de mørkere citriner på markedet er i virkeligheden ametyster eller røgkvarts, der er blevet varmebehandlet og derved har skiftet farve, idet naturligt forekommende citriner er sjældne.

Det siges at citrin giver lys energi, og er forbundet med succes, held, overflod og personlig styrke.

Brasilien er verdens førende producent af citrin.

Citrin tilhører den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Rubin

Rubin er en variant af korund, der er kendt for sin dybe røde farve, hvilket skyldes isomorfi af chrom. Farverne i rubiner kan dog variere fra bleg lyserød til dyb blodrød.

Rubin hører blandt eliten, når det kommer til ædelstene, og er en af historiens mest populære og efterspurgte ædelstene. Naturligt forekommende rubiner er yderst sjældne og kostbare, især de store og klare rubiner. Dog er det muligt at fremstille rubiner syntetisk, som naturligvis har en lavere værdi.

Det siges at rubin giver bæreren livskraft, velstand, mod og energi. Rubiner kommer hyppigst fra områder og lande som Burma, Sri Lanka, Kenya, Thailand, Madagaskar og Indien.

Rubin, der kommer af mineralet korund, har en særdeles god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Safir

Safir er en anden variant af korund, bedst kendt for sin dybe blå farve, hvilket skyldes isomorfi af jern og titan. 
Safirer kan imidlertid findes i enhver farve, undtagen rød, hvor de mest hyppige er blå, gule, grønne, pink og farveløse safirer. Ren blå er den mest kostbare farve for safir, og de blå safirer hører også til eliten blandt ædelstene. 

Denne farve af safirer er meget sjælden, men ligesom ved rubiner, er det muligt at fremstille safir syntetisk.
Blandt andet bliver der lavet safirglas til brug i ure, hvilket er meget stærkere end almindeligt glas. 

Nøgleordene for safir er kreativ udfoldelse, intuition og håb, og det siges af safirer kan hjælpe til at få opfyldt sine drømme. 
Safirer kommer primært fra Kashmir, Australien, Thailand, Sri Lanka, Burma, Kenya og Madagaskar. 

Safir, der kommer af mineralet korund, har en særdeles god holdbarhed uden tendens til spaltning.

 

 

Smaragd

Smaragd er den mest eftertragtede variant af beryl, og er kendt for sin dybe grønne farve. Farven skyldes chrom og forekommer i alle nuancer. Smaragd hører blandt de kostbareste af alle ædelsten, ligesom rubin og safir. Det kan dog være let at forveksle smaragd med grøn beryl, og det er ligeledes også muligt at fremstille syntetisk smaragd - begge dele med langt lavere værdi end en ægte smaragd.

Smaragd har næsten altid små synlige uklarheder og indeslutninger, der kaldes smaragdens urtegård. Disse uklarheder er medvirkende til at smaragden udviser en vis skørhed. Stenen kan derfor let skades ved uhensigtsmæssig behandling og brug, og slibes derfor ofte i smaragdslib, hvor hjørnerne slibes af, eller som cabochon. En smaragd af ypperste kvalitet er dyb grøn med få uklarheder uden metallisk karakter i glansen.

Nøgleordene for smaragd er livsglæde, velstand, klarsyn og ærlighed, og det siges at smaragd åbner op for succesfuld kærlighed. Smaragder kommer primært fra Colombia, Afrika, Brasilien og Pakistan. Blandt de danske kronjuveler findes et smykkesæt i smaragd, hvilket så vidt vides er den største samling af smaragd-kronjuveler i verden.

 

 

Aquamarin

Aquamarin er også en populær variant af beryl, som typisk har en gennemsigtig lys blå eller grøn farve, og hvis navn henviser til havvandets farve. Farven skyldes isomorfi af lidt jern.
De fleste naturlige aquamariner er grønlige, og kan i nogle tilfælde forveksles med smaragd. Disse kaldes også grøn beryl.

De mest kostbare og værdifulde aquamariner er de helt klare og blå eksemplarer.
Mange aquamariner bliver varmebehandlet for at fjerne den gule komponent i stenen, så den blå farve står tilbage, hvilket er meget almindeligt. Aquamarin kan også fremstilles syntetisk.

Det siges at aquamarin giver bæreren mod, håb, udholdenhed og indre fred. Aquamariner bliver hyppigst fundet i Brasilien, Colombia og Afrika.

Aquamariner er ret holdbare, og har større hårdhed end kvartsbaserede smykkesten, men eksemplarer med mange indeslutninger kan have en vis skørhed.

 

 

Topas

Topas er en del af det rombiske krystalsystem, er transparant og findes i næsten alle regnbuens farver. Der findes ingen varietetsnavne, og topas betegnes derfor ved deres farve, f.eks. blå topas.
De mest eftertragtede og kostbare varianter af topas er dem i varme farver, eksempelvis rød, rosa og rødlig orange. Ligeledes er gule og gulbrune topaser populære, og selvfølgelig den blå topas.

De blå topaser er fra naturens side meget lyse, og bliver ofte varmebehandlet for at opnå en mere intens blå farve.

Topas er på grund af sin hårdhed velegnet som smykkesten, men har også fuldkommen spaltelighed i en retning, hvilket gør den skør. Der tages derfor hensyn til dette, når topas bliver lavet til smykkesten.

De fleste topaser af god kvalitet bliver facetslebet, mens topaser af lavere kvalitet cabochonslibes. Det siges at topas giver bæreren balance, beskyttelse, succes og fjerner stress. Topas bliver hyppigst fundet i Brasilien, Rusland, USA, Nigeria og Pakistan.  

 

 

Spinel

Spinel er en del af det kubiske krystalsystem, og kan findes i mange transparante farver over i mere opake (ikke transparente) farver.
De mest eftertragtede og kostbare spinel er helt transparante, og enten mørk røde, orange, dyb blå, violet eller klar gul, men kan også være brun og sort. Farverne skyldes isomorfi med bl.a. chrom, jern og kobolt.

Rød og blå spinel kan let forveksles med henholdsvis rubin og safir. Syntetisk spinel fremstilles også i stort omfang, og er den mest anvendte syntetiske sten, da den også kan imitere andre transparante smykkesten.

Spinel i god kvalitet kan facetslibes i mange forskellige former, og har en god holdbarhed samt en ringe spaltelighed. Spinel er desuden modstandsdygtig overfor syrer.

Det siges at spinel giver bæreren energi, velstand, rigdom og vitalitet. Spinel kommer primært fra Sri Lanka, Afghanistan, Burma, Afrika og Australien.  

 

 

Agat

Agat er en del af kvartsfamilien, der kan have en uendelig mængde af varierende farvenuancer og farvetegninger. Agat består af et vekslende lag af kalcedon, hvor hvert lag kan have sin egen farve.
De forskellige typer af agat, har derfor fået sine egne individuelle betegnelser, såsom båndagat, mosagat, blondeagat, sort agat, m.fl.

Agater har typisk ikke den store lysgennemtrængelighed, og det er meget normalt at agater indfarves i alle farver.

De forskellige farver af agat kan have forskellige symbolske betydninger, men nogle af de mest populære betydninger er at de bringer ro, harmoni, beskyttelse, styrke og intelligens.
Agater er meget udbredte i det meste af verden, men findes især i Australien, Brasilien, USA, Afrika og Alperne.

Agat tilhører kalcedongruppen, som hører ind under den kryptokrystallinske kvartsgruppe. Agat har en god holdbarhed uden spaltelighed.  

 

 

Onyx

Onyx er en del af kvartsfamilien, der er opbygget af sorte, grå og hvide kalcedonlag. Nogle gange kan en onyx indeholde rødlige eller brune lag, hvilket kaldes en sardonyx. Hvis stenen bliver slebet af henholdsvis den hvide eller sorte farve, betegnes den som hhv. hvid agat eller sort agat.

Forskellen mellem en agat og en onyx kan være svær at få øje på, da de begge er bygget op af kalcedonlag, og mange gange bliver sort agat også solgt som onyx. Der produceres desuden syntetisk onyx. Det bedste vil derfor være at få en professionel gemmolog til at vurdere stenene.

Det siges at onyx bringer udholdenhed, beskyttelse mod energidræning, kontrol og frigørelse af negativ energi. Onyx forekommer mange steder i verden, hvor de mest hyppige steder er Uruguay, Brasilien, USA, Australien, Indien og Madagascar.

 

 

Opal

Opal er en del af det amorfe krystalsystem, og har en vandholdig kemisk sammensætning. Stenens fysiske egenskaber varierer stærkt afhængig af stenes vandindhold og porøsitet.
Man skelner desuden mellem forskellige varianter af opal, heriblandt sort opal, hvid opal, almindelig opal, ædelopal, opal matrix og ildopal. Afhængig af farvespillet er sort opal den mest kostbare af alle opaler.

Opaler med meget farvespil betegnes ædelopaler, mens hvid opal er translucent med farvespil. Almindelig opal er translucent uden farvespil, men forekommer i mange farver.
Syntetisk opal forekommer, men det er relativt nemt at kende forskel under lup. Opal har en høj skørhed, tåler ikke varme eller pludselige temperaturforandringer.
Visse opaler kan miste vand og derved farvekvalitet. Dog kan farven i visse tilfælde reetableres ved påføring af fugt. Opal bliver oftest cabochonslebet.

Det siges at opal fremmer inspiration og kreativitet, hjælper til at håndtere forandringer og styrker hukommelsen. Opal er hyppigt forekommende i Australien, men findes også i USA, Brasilien, Mexico og Etiopien. 
 
 

 

Turkis

Turkis tilhører krystalsystemet triklin, og er en opak smykkesten med en voksagtig glans. Navnet kommer af det franske udtryk "Pierre Turquoise", som betyder "tyrkisk sten".
Farven er typisk inden for det spektrum, vi kalder turkisfarvet - fra lys- til middelblå over i grønlig blå. Stenen findes også i grøn, men disse sten er knap så eftertragtede og har en lavere værdi.

De fleste turkiser har årer af sort eller brun modersten, og helt ensfarvede turkiser er sjældne i større stykker. De iranske turkiser er de mest værdifulde på grund af deres himmelblå farve og gode hårdhed.

Turkis er en ret skør og sart sten, og bør ikke komme i kontakt med tunge væsker, såsom opvaskemidler og kosmetiske produkter. Dette kan forårsage en farveændring fra blå til grøn.
Turkiser bliver ofte behandlet med plastik eller voks på grund af stenens porøsitet. Stenen slibes typisk som cabochon eller til stenkæder.

Det siges at turkis giver bæreren kampånd, beskyttelse, mod og styrke. Turkis har stor haft historisk betydning flere steder i verden, og findes ofte i Iran, Kina, Israel, USA og Mexico.

 

 

Peridot

Peridot kommer af mineralet olivin, der betegnes som peridot når det forekommer i smykkestenskvalitet. Mineralet er opkaldt efter oliven på grund af den olivengrønne farve.
Peridot er en transparent smykkesten med en olieagtig glans. Desuden er peridot let at genkende på grund af farven og glansen, men kan i nogle tilfælde forveksles med smaragd.
Farveintensiteten og -toningen afhænger af jernindholdet i stenen, og kan variere fra lys gullig olivengrøn til mørk brunlig olivengrøn. Den mest værdsatte farve er mørk olivengrøn.

Peridots holdbarhed er relativt god og spalteligheden er ringe. Dog er hårdheden knap så høj, og stenen påvirkes let af slitage.
Peridot slibes ofte i facet, mens mindre stykker bliver tromlepoleret og anvendt i stenkæder.

Det siges at peridot giver bæreren medfølelse, styrker venskaber og forhold, og afhjælper stress. Peridot findes ofte i USA, Australien, Brasilien, Burma, Norge og Afrika.

 

 

Månesten

Månesten kommer af mineralet kalium-feldspat, og er en semitransparent til translucent smykkesten. Månesten kan have mange forskellige farver, bl.a. blå, grå, hvid, pink, fersken, grøn og brun, som er de mest hyppige. Månesten har som regel en perleagtig glimten i den rette belysning, også kaldet adularescens, hvilket er højt værdsat inden for smykkeverdenen.

Månesten har i århundreder været benyttet som smykkesten, og blev bl.a. beundret af romerne, da de troede at stenen indeholdte størknede stråler fra månen.
Månesten er ret skøre og har fuldkommen spaltelighed i to retninger. De har desuden en lav hårdhed, tåler ikke varme og ridses let.
Derfor bør man passe på sine månestenssmykker og undgå at lægge dem sammen med andre smykker. Månesten bliver oftest cabochonslebet.

Det siges at månesten styrker feminin energi, giver balance til følelserne, samt klarsyn og beskyttelse. Månesten findes hyppigt i Sri Lanka, Indien, Australien, Brasilien og USA.

 

 

Labradorit

Labradorit kommer af mineralet natrium-feldspat, og er en semitranslucent til næsten opak smykkesten.
Labradorit har fået sit navn efter den canadiske halvø Labrador, og har også givet navn til lyseffekten labradoriscens, som skyldes den regnbueagtige glimten, som stenene indeholder.
Labradorit med en høj grad af denne lyseffekt betegnes ofte spektrolit.

Labradorit forekommer oftest i farverne grå, brun, blå, gul, grønlig og farveløs. Labradorit er ret skør og har fuldkommen spaltelighed i to retninger.
Den har desuden lav hårdhed, tåler ikke varme og ridses let. Derfor bør man passe på sine labradoritsmykker og undgå at lægge dem sammen med andre smykker. Labradorit bliver oftest cabochonslebet.

Det siges at labradorit reducerer stress, giver psykisk beskyttelse, klarhed og øger selvtilliden. Labradorit findes ofte i Canada, USA, Finland, Norge, Rusland og Madagaskar.

 

 

Zirkon

Zirkon, ikke at forveksle med syntetisk zirkonia, er en transparent smykkesten med en høj lysbrydning. Zirkon kan forekomme i et utal af farver, hvor de mest hyppige er rødbrun, gul, grøn, blå, grå og farveløs. Farveløse zirkoner er et populært alternativ til diamanter, og betegnes nogle gange "Matura diamanter".

Zirkon har en rimelig til god holdbarhed, og bruges også i den dekorative keramiske industri. De farveløse og blålige zirkoner, der findes på markedet er dog oftest blevet varmebehandlet, og kan være meget skøre. Naturligt farvede zirkoner i rødgule nuancer er de mest eftertragtede og kostbare varianter. Zirkoner bliver oftest facetslebet.

Det siges at zirkon giver bæreren større klarhed, fokus og fornyet energi. Zirkon findes ofte i Australien, Brasilien, USA, Sri Lanka og Burma.

 

 

Lapis Lazuli

Lapis lazuli er en sjælden bjergart, der primært er sammensat af lazurit, calcit og pyrit. Navnet stammer fra arabisk og betyder "blå sten".
De bedste og mest værdifulde eksemplarer har en jævn blå farve med kornede gullige indeslutninger af pyrit. Lapis lazuli blev værdsat allerede i Oldtiden for sin intense blå farve, og blev brugt til dekorationer, vaser og mosaik.

Lapis lazuli blev også brugt som farvestof i blåt pigment, også kaldet ultramarin. Lapis lazuli er et kostbart mineral, der også bruges som smykkesten.

Lapis lazuli kan let forveksles med sodalit, og der bliver desuden lavet mange efterligninger, både ved syntetisk fremstilling og ved at farve porøse stentyper, bl.a. jaspis.
Lapis lazuli har en lav holdbarhed, og er sårbar overfor syrer og baser. Desuden ridses stenen let og tåler kun meget lette stød.
Paraffinbehandling og oliering sker ofte for at forsegle den blå farve og forbedre glansen.
Lapis lazuli slibes typisk som cabochon eller pladeslib, samt stenperler.

Det siges at lapis lazuli giver bæreren indre styrke, opmærksomhed, klarhed og hjælper til bedre kommunikation.
Lapis lazuli findes ofte i Badakstan i Afghanistan, men kan også findes i Chile, Sibirien og Kina.

   

 

Granat

Granat er en fællesbetegnelse for en gruppe af beslægtede, isomorft blandbare mineraler, som alle tilhører det kubiske krystalsystem. De mest betydningsfulde granater er almandin, andradit, grossular, pyrop, spessartin og uvarovit. Fælles for alle granater er en ubetydelig spaltelighed, en relativt god holdbarhed og at de er enkeltbrydende. De fleste granater kan dog smelte i en loddeflamme. Nogle typer er dog mere holdbare, hvor andradit er knap så holdbart. Granat forekommer i stort set alle farver, men de mest kendte inden for smykkeverdenen er rød og grøn granat. Her er et hurtigt overblik over de forskellige varieteter:

Almandin: Dyb rød farve med violet skær. En af de mere holdbare granater. Almandin kan indeholde rutilnåle, og skabe det der kaldes stjernealmandin. Findes i Australien, Brasilien, Indien og Sri Lanka.

Andradit: Lidt ringere holdbarhed end andre granater. Farven varierer typisk mellem mørk gulgrøn og lys gul. Demantoid er den mest kendte og værdifulde variant. Findes i Rusland, USA, Ukraine og Kina.

Grossular: Farverne kan variere fra rødbrun til gulbrun (hessonit) over til lysgrøn til intens mørkegrøn (tsavorit). Findes også i en næsten opak variant (hydrogrossular), i grønne, røde, rosa og gullige farver. Findes i Sibirien, Brasilien, USA, Sri Lanka og Afrika. 

Pyrop: Den mest kendte sten i granatgruppen. Har en ildagtig intens rød farve. Svær at skelne fra almandin, men har typisk færre fejl og indeslutninger. Findes i Australien, Sri Lanka, USA, Afrika og Indien.

Spessartin: Har en gulligrød til brunrød farve. Har karakteristiske bølgende indeslutninger. Hører sammen med almandin og pyrop til de mere "solide" granater. Findes i Brasilien, Tyskland, Italien, USA og Madagaskar. 

Uvarovit: Opkaldt efter den russiske greve Sergej Uvarov. Farven er stærk grøn med stærk glans. Meget sjælden i slibeværdige stykker. Findes i Rusland, Canada, USA og Finland.

Røde granater forveksles ofte med rubin, spinel og turmalin.
Grønne granater forveksles ofte med smaragd, peridot, jade og turmalin.

Granater kan slibes både som facet og cabochon. Det siges at granater giver bæreren kraft, ny energi, vitalitet og beskyttelse mod ondskab.

 

 

Rhodocrosit

Rhodocrosit er et mineral, der hovedsagligt findes som et uregelmæssigt hvidligt og rødligt stribet krystalaggregat. Den mest eftertragtede form for rhodocrosit har intense rosenrøde striber. Rhodocrosit kan ofte findes i sølvminer, og blev først beskrevet i Rumænien tilbage i 1800-tallet.

Rhodocrosit er i dag en populær smykkesten, men kan i nogle tilfælde forveksles med rhodonit. Rhodonit har dog sorte striber, fremfor hvide striber, og er generelt lidt mørkere i farven. Rhodocrosit er generelt en smykkesten med ringe holdbarhed. Den er skør, tåler ikke meget varme og ridses let. Rhodocrosit tåler heller ikke syre, og har en lav hårdhed.

Det siges at rhodocrosit giver bæreren selvtillid, skaber balance og styrker kærlighed på alle områder. Rhodocrosit findes primært i Argentina, Sydafrika og USA.

 

 

Hæmatit

Hæmatit er et mineral, der består af jernoxid og har farven mørkegrå til sort. Hæmatit bliver også kaldes "blodsten", idet der opstår en rød stregfarve, når stenen trækkes henover en hård ru flade.
Knust hæmatit blev i oldtiden derfor brugt til rød maling, også kaldet rød okker. Stenen har i poleret tilstand en stærk metalagtig glans.

Hæmatit var i slutningen af 1800-tallet en særdeles populær smykkesten, og har gennem tiderne også været anvendt som en værdsat signetsten.
Hæmatit er en tung sten og udviser ikke spaltelighed, men stenen ridses let på grund af dens lave hårdhed. Hæmatit slibes typisk som cabochon eller stenperler.

Det siges at hæmatit hjælper til stabilitet, styrker jordforbindelsen og forbedrer handlekraften. Hæmatit findes ofte i USA, Canada, Australien, England, Brasilien og Mexico.

 

 

Aventurin

Aventurin er en del af kvartsfamilien, og er karakteriseret ved at være semitranslucent med indeslutninger af små flade mineralkorn, der giver en glimtende lyseffekt kaldet aventurescens.
Aventuriner er typisk grønne, men kan også være orange, blå, gule, brune og grå, med glimtende mineralkorn i gyldne, rødlige, grønne eller blå nuancer.
Mineralkornene består ofte af chrom, fuchsit, goethit og hæmatit.

Aventurinkvarts hører til den grovkrystallinske gruppe og har en god holdbarhed, men kan have en lidt lavere hårdhed end de andre kvartsbaserede smykkesten. Aventurin bliver slebet som både cabochon og facet.

Det siges at grøn aventurin giver held i penge, arbejde og kærlighed, samt styrker ens kreativitet. Aventurinkvarts kommer bl.a. fra Indien, Rusland, USA og Grønland.

 

 

Kalcedon/Calcedon

Kalcedon er en del af kvartsfamilien, og er karakteriseret ved at være en translucent blå sten, der dog også kan være over i en grålig farve.
Kalcedon kan i princippet være mange forskellige farver, hvis hele kalcedongruppen tælles med, og det er også her agat og onyx hører til.
Tales der om smykkestenen kalcedon, er det dog primært den lysblå-blå varietet, der menes. De mest eftertragtede kalcedoner er de helt ensfarvede.

Rød kalcedon forekommer også, hvilket kaldes karneol, mens den kostbareste varietet inden for kalcedongruppen er den æblegrønne chrysopras.
Blå kalcedon bliver ofte farvet for at efterligne chrysopras. Alle disse forskellige varieteter af kalcedon har været højt skattede gennem historien.
Kalcedon er ligesom de andre kvartsbaserede smykkesten holdbar uden tendens til spaltning.

Det siges at blå kalcedon bringer positiv energi, fjerner depression og styrker venskaber. Kalcedon findes mange steder i verden, bl.a. Brasilien, Indien, USA, Rusland og Australien.

 

 

Jade

Jade er et smykkestensnavn for to forskellige mineraler, jadeit og nefrit. "Ægte jade" kommer fra jadeit og er langt mere kostbart, mens nefrit bør betegnes som nefrit-jade.
Jadeit er et finkornet aggregat og de almindeligste farver er hvid til grøn, ofte med en uens fordeling af farverne. Den mest værdifulde varietet af jadeit er den chromgrønne, der ligner god smaragd.
Denne varietet kaldes også Imperial-jade. Lysere grønne farver er mere almindelige, men jadeit findes også i orange, brun, gul, grå, rød og violet. Turkisblå varieteter er meget sjældne. Nefrit findes ligeledes i et utal af farver.

Både jadeit og nefrit er utrolig sej og særdeles holdbar. Hårdheden er desuden moderat, hvilket gør den velegnet til mange forskellige formål, blandt andet udformning af skulpturer og redskaber.
Dette er også en af grundene til at nefrit ofte forveksles med jadeit.

Jade og nefrit-jade forbindes ofte med venskab, kærlighed og ægteskab, samt troskab og gavmildhed. Den bedste jadeit kommer fra Burma, men findes også i Tibet, Kina og Rusland.
Nefrit er meget mere udbredt og kommer bl.a. fra Kina, Australien, USA, Rusland og flere europæiske lande.

 

 

Amazonit

Amazonit er en grøn variant af mikroklin feldspat.

Navnet er hentet fra Amazonfloden, hvorfra visse grønne sten før i tiden blev fundet, men det er tvivlsomt at disse sten har været grøn feldspat.

Der er begrænset forekomst af amazonit, og før i tiden blev det næsten udelukkende udvundet fra området Miass i Rusland, hvor det forekommer i granitiske klipper. For nylig er der dog også fundet amazonit af høj kvalitet fra Pike's Peak, Colorado, USA, hvor det forekommer sammen med røgkvarts og albit i groft granit eller pegmatit. Amazonit forekommer også i Madagaskar og Brasilien.

Den grøn-blå farve har længe været et mysterium og mange har antaget at det skyldes mængder af kobber. Nye studier tyder dog på, at farven skyldes små mængder af bly og vand i feldspaten.

 

Prasiolit

Prasiolit er en grøn variant af kvarts, også kendt som grøn kvarts eller vermarin.

Siden 1950 er næsten alt prasiolit udvundet fra en lille mine i Brasilien, men kan også findes i Polen og Thunder Bay i Canada.

Det meste prasiolit bliver solgt til smykkeindustrien, hvor det kan substituere langt dyrere ædelstene. Dog er det en sjælden sten i naturen og i dag bliver næsten alt prasiolit lavet kunstigt ved at varmebehandle ametyst. Prasiolit må dog ikke forveksles med grøn ametyst – det er mere korrekt at kalde det grøn kvarts.

Naturligt forekommende prasiolit har en meget lys, transparent grøn farve. Mørkere grøn kvarts er som regel resultatet af kunstig behandling.

 

Marmor

Marmor er en metamorf sten sammensat af omkrystalleret karbonatmineraler, oftest calcit eller dolomit. Geologer bruger oftest udtrykket metamorfoseret kalksten.

Marmor er yderst velegnet til forarbejdning og er historisk set blevet brugt til skulpturer og som byggemateriale. Marmor er også en populær stenart at bruge, som smykkesten.

Marmor forekommer i mange forskellige farver og er hyppigt forekommende. Ren hvid marmor er resultatet af en ren og silicatfattig kalksten. De mange hvivler i mange farvede marmor sorter, skyldes sædvanligvis mineralske urenheder i kalklagene såsom ler, silt, sand eller jernoxider. Grøn farvning skyldes som regel serpentin. Disse forskellige urenheder er blevet mobiliseret og omkrystalliseret ved det intense tryk og varme af metamorfismen.

Hvid marmor af forskellig varietet forekommer især i Grækenland, Kina, USA, Indien, Italien, Rusland, Rumænien, Makedonien og Tyskland.

Farvet marmor af forskellig varietet forekommer især i USA, Kina, Spanien, Italien, Rumænien og Sverige.

Som favoritmedium for græske og romerske billedhuggere og arkitekter er marmor blevet et kulturelt symbol på tradition og raffineret smag.

 

Bjergkrystal

Bjergkrystal er en gennemsigtig og farveløs variant af kvarts, også kaldet ren kvarts.

Bjergkrystal er ofte blevet brugt til stenudskæringer og skulpturer, men benyttes også i høj grad til smykker.

Bjergkrystal er grundet den klare farve benyttet meget til at lave andre former for kvarts smykkesten og kan ved kunstig behandling, i form af stråling, eksempelvis forvandles til røgkvarts.

Det siges at bjergkrystal tilfører lys og fjerner negativ energi, samt styrker alle chakra centrene.

Bjergkrystal er hyppigt forekommende i bjergområder mange steder i verdenen. De mest hyppige steder er Brasilien, Bulgarien, Kina, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Italien, Indien, Madagaskar, Peru og USA.

 

Prehnit

Prehnit er en lysegrøn til gul stenart, der er et inosilikat bestående af calcium og aluminium. I enkelte tilfælde er aluminium erstattet af jernioner.

Prehnit er en skør stenart med et ujævnt brud og en glasagtig til perleagtig glans. Stenen bruges næsten udelukkende til smykkeindustrien.

Prehnit findes i sjældne tilfælde også i andre farver, bl.a. farveløs, blå, hvid, orange og lyserød.

Prehnit er forbundet med mineraler som datolit, calcit, apophyllit, stilbit, laumontit og heulandit i hulrum af basaltiske klipper, men findes også nogle gange i granit, syenit eller gneiss.

Prehnit er hyppigst forekommende i Australien, Indien, Kina, Sydafrika, Tanzania, Namibia og USA.

 

Vesuvian

Vesuvian, eller den mere korrekte betegnelse vesuvianit (også kendt som idokras), er et silikat mineral, der findes i mange forskellige farver. De mest hyppige er grøn, brun, gul og blå.

Stenarten blev først opdaget ved det vulkanske bjerg Vesuv nær storbyen Napoli i Italien – deraf navnet vesuvian. En anden udbredt betegnelse for stenarten er idokras.

De pæneste vesuvianer bliver oftest skåret som ædelstene og bruges i smykkeindustrien.

Vesuvian er en skør stenart og har tendens til ujævn spaltning.

Vesuvianer findes typisk i Italien, Kina, Pakistan, Schweiz, Mexico, USA, Norge og Rusland.

 

Serpentin

Serpentin er ikke et enkeltstående mineral, men nærmere en gruppe af relaterede mineraler. De tre mest kendte former for serpentin er antigorit, lizardit og chrysotil. Den serpentine gruppe af mineraler er polymorfe, hvilket betyder at de har de samme kemiske formel, men atomerne er indrettet i forskellige strukturer eller krystalgitre.

Mange forskellige typer af serpentin er i tidens løb blevet brugt til smykker og stenudskæringer, og kaldes også ”falsk jade” eller Teton jade, grundet den typisk grønne farve.

Serpentin er også en vigtig kilde til udvinding af asbest, men der er ingen helbredsrisiko ved benyttelse af serpentin smykker.

Til smykker bliver der typisk benyttet en specialt hård variant af antigorit-serpentin, der kaldes bowenit. Bowenit er typisk af en lys til mørk æblegrøn farve med hvide indeslutninger og mørke vener.

Serpentin har typisk en voksagtig overflade og kan føles silkeblød. Serpentin er en skør stenart, der sjældent er transparent og kan have en utilregnelig spaltning, grundet krystalstrukturen.

Udover den grønne farve, findes serpentin også i farverne hvid, gul, grå, brun, sort, lilla og multifarvet.

Serpentin er et meget hyppigt mineral og de mest nævneværdige steder for udvinding af serpentin er: England, Italien, Cypern, Canada, USA og Rusland.

 

Alexandrit

Alexandrit er en sjælden og kostbar varietet af chrysoberyl, der er kendt for sit farveskift (alexandrit effekt) afhængig af lyset i omgivelserne. Farverne skifter typisk mellem grøn og rød.

Alexandrit fremstår typisk grønligt i dagslys, hvor det fulde spektrum af synligt lys er til stede og rødligt i glødelamper, der udsender mindre grønt og blåt spektrum.

Alexandrit sten, der har et dramatisk farveskift fra grøn til rød, er de mest sjældne, kostbare og eftersøgte. Typisk vil man på smykkemarkedet se alexandrit sten med et mere subtilt farveskift, fra gulgrøn til en mere ravgul farve.

I dag kan alexandrit laves syntetisk i laboratorier med de samme kemiske og fysiske egenskaber, som naturlig alexandrit, men det er stadig den naturlige variant, der er mest eftersøgt.

Alexandrit kommer typisk fra Brasilien, Rusland, Madagaskar, Sri Lanka og Tanzania.

 

Tanzanit

Tanzanit er den blå og violette variant af mineralet zoisit, der tilhører epidotgruppen.

Tanzanit blev opdaget i 1967 og er hidtil kun blevet fundet i Mererani, Tanzania nær Kilimanjaro.

Ædelstenen fik navnet tanzanit af Tiffany & Co. efter Tanzania, det land, hvor den blev opdaget.

Tanzanit er kendt for sin kraftige tredobbelte spaltning af lys, der skiftevis er blå, violet og bordeaux afhængig af krystalorienteringen.

Tanzanit fremkommer i sit naturlige stadie brunlig og kræver typisk varmebehandling for at bringe den blå og violette farve frem. Opvarmning sker enten ved naturlige processer under jorden eller ved kunstig opvarming i ovn. Kunstig opvarmning har ikke indflydelse på værdien af tanzanit stenen, og det antages at alle færdiglavede ædelsten er varmebehandlede.

 

Druzy

Druzy, eller druse, er den glitrende effekt af fine krystaller på en sten overflade. Druzy findes overalt i verden og hyppigt i kvarts fundet i hulrum i flint og agat. Granat, calcit, dolomit og malakit kan også fremkomme som druseovertræk. Druzy kvarts har typisk et fløjlsagtigt og blødt udseende.

Generelt er det muligt at finde naturlige druzy ædelstene på ethvert sted, hvor der er plads til at vand kan samles og fordampe på en klippe. Det fremgår ofte langs floder og kystlinier.

Typiske farver er hvid, gul, brun, rød og orange, men druzy kan fremstå i næsten alle farver.

På grund af den glitrende effekt, bruges druzy nogle gange til at lave smykker. Druzy bruges med en række naturlige ædelstene, heriblandt agat, krystallinsk kvarts og mange flere. Druzy kan også farves kunstigt ved galvanisering; en proces der minder om rhodinering.

Fordelene ved druzy sten er, at de ikke er så dyre som store facetterede ædelstene, at de har en glitrende og god farve, og det kan nemt skæres i forskellige former.

 

Malakit

Malakit er en dyb grøn uigennemsigtig ædelsten med parallelle bånd og koncentriske ringe, hvilket giver den et unikt udseende.

Malakit har historisk set været et vigtigt og brugbart mineral. Malakit blev brugt som et mineralpigment i grønne malinger fra antikken til omkring 1800. Malakit bruges også til dekorative formål, såsom i malakitrummet i Eremitagen i Rusland, som har en enorm malakitvase fra zartiden.

På trods af den meget lave hårdhed og mangel på holdbarhed forbliver malakit en populær grøn ædelsten på grund af sine unikke farvevaner.

Malakit er historisk blevet båret som en helbredende ædelsten. Den blev brugt som beskyttelse mod det onde øje og givet til børn for at beskytte dem mod mareridt.

Malakit bruges mest som en perle ædelsten til halskæder og armbånd. På grund af sin blødhed og mønstre er malakit en populær udskærings ædelsten til bl.a. skulpturer, dekorative bokse og skåle.

De mest nævneværdige steder, hvor der er fundet malakit, er Rusland, Congo, Gabon, Zambia, Namibia, Mexico, USA, Australien, Frankrig og Israel.

 

Turmalin

Turmalin er den mest farverige af alle ædelstene. Den fremkommer i alle farver, men pink, rød, grøn, blå og multifarvet er de mest almindelige. Turmalin kan være transparent til opak.

Turmalin er ikke et enkeltstående mineral, men en gruppe af relaterede mineraler med samme fysiske og kemiske egenskaber. Den typiske variant, der bruges til smykker og ædelstene er elbait. I ædelstenshandlen bruger man dog forskellige navne til de forskellige farver af elbait turmalin. De mest kendte er:

  • Achroit – farveløs variant af elbait turmalin

  • Indigolit – blå variant

  • Rubellit – pink til rød variant

  • Siberit – lilla variant

  • Verdelit – grøn variant

  • Vandmelon turmalin – variant, der er grøn udvendigt og rød indvendigt

  • Blue Cap turmalin – variant, der har en dyb blå farve i toppen, mens resten er rød eller pink

Udover elbait turmalin findes der også andre varianter af turmalin, der kan benyttes til smykker. Disse er skørl, som er en sort, opak variant af turmalin, samt dravit, som typisk er en brun eller gullig, opak variant. Disse to varianter er dog ikke lige så eftertragtede som elbait.

Turmalin er en skør ædelsten, der er svær at slibe og indeholder mange indeslutninger. Turmalin er dog en hård stenart og når stenen er succesfuldt slebet er den meget holdbar og kan bruges til alle typer smykker.

De mest hyppige steder til udvinding af elbait turmalin er Brasilien, Afghanistan, Myanmar, Rusland, Italien, Madagaskar, Namibia, Mozambique og USA.

Skørl turmalin udvindes bl.a. i Pakistan, Afghanistan, Namibia, Madagaskar, Brasilien, Argentina, Canada, Mexico, USA, Italien, Tjekkiet og Sverige.

Dravit turmalin kan findes i Australien, Slovenien, Italien, Schweiz, Nepal, Vietnam, Rusland, Brasilien, Tanzania og USA.

 

Apatit

Apatit er en gruppe af lignende isomorfe fosfatmineraler. Den primære gruppe består af flourapatit, chlorapatit og hydroxylapatit, og det er typisk flourapatit, der er eftertragtet som samlerobjekt og smykkesten. Flourapatit er desuden den mest udbredte form for apatit.

Apatit er det mest almindelig fosfatmineral og er den vigtigte kilde til fosfor, som kræves af planter. Mennesker og dyrs knogler består også af calciumfosfat, som er det samme mineral som apatit. Biologisk apatit er dog næsten udelukkende af hydroxyl-typen, og ikke flourapatit.

Det kan ofte være svært at skelne mellem individuelle medlemmer af den primære apatitgruppe. Apatit er navngivet efter det græske ord apat, hvilket betyder "bedrageri", da apatit ligner mange andre mineraler.

Apatit kan have mange farver, bl.a. farveløs, hvid, gul, brun, grå, rød, pink, lilla, blå og grøn. Nogle er multifarvede. Apatit er typisk transparent til næsten opak og er en skør sten, der forholdsvist nemt kan ridses. Apatit er også blevet brugt som pigment grundet sin evne til at smuldre.

Apatit er meget udbredt, men de mest nævneværdige steder, hvor man udvinder apatit, er Tyskland, Portugal, Rusland, Afghanistan, Pakistan, Marokko, Brasilien, Colombia, Mexico, USA og Canada.

 

Bronzit

Bronzit er en mørkebrun eller grønbrun variant af mineralet enstatit, der kan bruges som smykkesten. Bronzit har ofte en høj glans og indeholder ofte urenheder af hæmatit og goethit, der er skyld i den bronzelignende farveglans.

Enstatit er et magnesium silikat, ofte med mange urenheder af jern. Ren enstatit, uden spor af jern, er ikke så udbredt, mens en anden variant, ferrosillit, er yderst sjælden.

Enstatit generelt kan være transparent til opak og er en skør stenart.

Et klassisk sted, hvor der kan findes bronzit er krom minerne i Kraubath, Steiermark i Østrig. Bronzit kan også findes i Maryland og North Carolina, USA.

 

Howlit

Howlit er en hvid sten, typisk med sorte, grå eller brune årer. Howlit er et boratmineral fundet i fordampningsaflejringer og blev første gang opdaget i Nova Scotia i 1868 af geologen Henry How.

Howlit er en relativt billig sten og grundet den hvide farve, kan howlit let farves grøn-blå for at efterligne den mere eftertragtede og kostbare turkis. Det er derfor ikke usandsynligt, at der er en del falsk turkis i omløb på ædelstensmarkedet. Howlit sælges også i sin naturlige tilstand, undertiden under de vildledende handelsnavne "hvid turkis", "hvid bøffel turkis" eller det afledte navn "hvid bøffelsten".

Selvom howlit er en billig sten, er dog ikke fordi den kan findes alle steder. De vigtigste forekomster er det sydlige Californien i USA, Novo Scotia i Canada, Nevada i USA og Marmeraregionen i Tyrkiet.

Howlit benyttes almindeligvis til at lave dekorative genstande som små udskæringer eller smykkekomponenter. Howlit er typisk opak, mens tynde krystalsplinter kan være gennemskinnelige. Howlit er en skør, sedimentær stentype med en lavere hårdhed.

Det siges at howlit hjælper med at lindre stress, give mental stabilitet og styrke knogler og tænder, blandt andre fordele.

 

Chrysopras

Chrysopras er en grøn variant af kalcedon, som er en del af kvartsfamilien.

Dens farve spænder fra en lys mintgrøn til en dyb æblegrøn. Den unikke og rige farve skyldes urenheder af nikkel, da denne ædelsten ofte findes i nikkelrige serpentinaflejringer. En universel farvekonsistens øger stenens værdi og efterspørgsel, og dette er en af de mest kostbare kvartstyper.

Farven på chrysopras kan falme i langvarig eksponering af lys, så man skal sørge for at holde disse ædelstene væk fra kontinuerlig udsættelse af stærk belysning eller sollys.

Chrysopras er typisk gennemskinnelig, men ikke transparent, og har en hårdhed på niveau med almindelig kvarts. Chrysopras slibes typisk til cabochon, til brug i vedhæng og ringe.

De mest nævneværdige steder, hvor chrysopras findes er Australien, Tanzania, Madagaskar, Indien, Kasakhstan og USA. Polen var en gammel kilde til chrysopras, såvel som den eneste kilde til dette mineral i århundreder, indtil de nyere forekomster blev opdaget i moderne tid.

 

Karneol

Karneol er en rød, orange eller ravfarvet variant af kalcedon, som er en del af kvartsfamilien.

Selvom karneol oftest er ensfarvet, kan den indeholde lysere og mørkere områder i en enkelt sten eller ”skyede” områder. Farven skyldes urenheder af jernoxider.

Karneol er meget identisk til stenen sardonyx. Dog er den et snert lysere i farven, blødere og knap så hakket i sit brud.

Karneol kan være transparent, men er typisk gennemskinnelig til næsten opak.

Karneol bliver typisk brugt som smykkeædelsten. Den bliver typisk slebet og poleret til cabochon, og bruges som perler til halskæder og armbånd. Stenen bliver også udskåret til kameer, som kan bæres som vedhæng. Karneol bruges også lejlighedsvis som ornament og udskåret til dyreskulpturer eller pyntegenstande.

Vigtige kilder til udvinding af karneol er Indien, Brasilien, Uruguay, USA, Sibirien og Tyskland.

 

Katteøje

Katteøje (inden for ædelstene) kan defineres som en ædelsten poleret i en cabochon, der viser et smalt bånd af koncentreret lys, der går over bredden af stenen.

Navnet til denne effekt, kaldet chatoyans, er inspireret af kattens vertikale, spalteformede pupiller.

Effekten skyldes inkluderinger af fine, slanke parallelle mineralfibre i ædelstenen, der afspejler lys i et enkelt bånd.

Af alle de ædelstene, der udviser katteøje-effekt, er chrysoberyl-katteøje den mest kendte. Chrysoberyl har den stærkeste og mest genkendelige katteøje-effekt af alle ædelstene. Selvom flere forskellige ædelstene udviser en katteøje-effekt, er det kun Chrysoberyl-katteøje, der har privilegiet at have navnet ”Katteøje” uden yderligere forklaring. Når udtrykket "Katteøje" anvendes, refererer det til Chrysoberyl-katteøje som standard, medmindre andet er angivet.

Klarheden og intensiteten af det smalle bånd af koncentreret lys spiller en vigtig rolle i værdien af katteøje-ædelstenen. En lys og lige effekt er den mest eftertragtede, og hvis den samtidig er kraftig og perfekt vil stenen blive højt værdsat.

En katteøje-ædelsten kan findes i stort set alle farver, bl.a. blå, rød, grøn, gul, orange, brun, lyserød, lilla, grå og multifarvet. Katteøje er gennemskinnelig, men hverken transparent eller opak.

Chrysoberyl-katteøje findes typisk i Brasilien, Indien, Kina og Zimbabwe.

 

Jaspis

Jaspis er en opak og uigennemsigtig variant af kalcedon, der er en del af kvartsfamilien.

Jaspis er normalt forbundet med brune, gule eller rødlige farver, men kan også bruges til at beskrive andre opakke farver af kalcedon, såsom mørkegrøn, orange og sort. Jaspis er næsten altid flerfarvet med unikke farvemønstre.

Jasper er en ældgammel ædelsten og nævnes bl.a. i Biblen og andre historiske kilder. Selvom stenen er relativt almindelig og billig i dag, blev jaspis betragtet som en værdifuld ædelsten tilbage i antikken.

Jaspis bruges ofte i smykkeverdenen og bliver som regel slebet til cabochon og perler til halskæder og armbånd. Den bliver også ofte udskåret til kameer, som kan bruges som vedhæng.

Jasper har et overflod af forskellige navne, der typisk refererer til hvordan stenen ser ud eller hvor stenen er fundet. Nogle af de mest kendte er ocean jaspis, mos jaspis, kaffe jaspis, zebra jaspis og dalmatin jaspis.

Jaspis er ikke sjælden og kan findes over hele verdenen. Vigtige aflejringer findes i Indien, Rusland, Kasakhstan, Madagaskar, Brasilien, Venezuela, Uruguay og USA.

 

Lavasten

Lavasten, eller dagbjergarter, er sten/klipper dannet af magma udbrudt fra en vulkan. Når magma når overfladen under vand eller luft, kaldes det lava.

Dagbjergarter er en ud af tre magmatiske bjergarter og adskiller sig fra de andre ved at magmaet er størknet oppe på jordens overflade. Afkølingen sker hurtigt over kort tid og derfor når der ikke at blive dannet særlige krystaller og krystalstruktur. Det kan derfor være svært at differentiere de forskellige typer af dagbjergarter, da bjergarten er meget finkornet.

De mest almindelige typer af lavasten er basalt, andesit, porfyr og rhyolit. Basalt anvendes bl.a. som underlag i veje og som skærver i togspor. Lavasten bruges også som et alternativ til kul til grillen.

Dagbjergarter er nogle af de mest hyppige typer af klipper på jordens overflade, og det vurderes at vulkansk sten dækker 8 % af jordens nuværende landområder.

Lavasten er ikke en ædelsten, men kan undertiden benyttes som smykkesten og slibes til perler, bl.a. til armbånd og halskæder.

 

Pyrit

Pyrit er en sammensætning af jern og svovl, og har det kemiske navn jerndisulfid. Pyrit kaldes også svovlkis, eller “narreguld” (Fool's Gold) grundet dens lighed i farve og udseende til guld.

I de gamle minedage blev pyrit nogle gange forvekslet med guld, da de ofte forekommer sammen, selvom guld og pyrit meget nemt kan skelnes fra hinanden ved simpel observation og test af egenskaber.

Pyrit forekommer i mange former. De mindre krystalaggregater kan afgive en smuk glansende virkning i lys, mens de større krystaller kan være formet som perfekte kuber og andre interessante krystalformer. De perfekte kuber af pyrit indlejret i en matrix fra de berømte spanske miner, er særligt værdifulde blandt samlere.

Pyrit har samme kemiske sammensætning som det sjældnere mineral markasit, men krystalliserer i et andet krystal system. Pyrit bliver derfor ofte fejlagtigt stemplet som markasit.

Pyrit har en sølvgul til guldmetallisk farve. Det er et meget almindelig mineral, der i gammel tid var populært til brug i smykker, men i dag bliver det næsten ikke brugt.

I stedet har pyrit i dag stor kommerciel værdi og bliver brugt til fremstilling af svovldioxid, til fx papirindustrien, og fremstillingen af svovlsyre. Pyrit er også blevet brugt som katodemateriale i batterier, da pyrit er en halvleder.

Pyrit er også en populær dekorativ sten og er en eftertragtet sten blandt amatørsamlere.

Enorme forekomster af pyrit i små krystalklynger findes i Huaron-minedistriktet i Peru. Derudover kan der findes store, perfekte kubiske pyritkrystaller i Spanien. Andre vigtige steder er Italien, Tanzania og USA.

 

Markasit

Markasit er den mindre kendte ledsager til mineralet pyrit. Markasit har samme kemiske formel som pyrit (jerndisulfid), men krystalliserer i et andet krystalsystem. Det kan dog være svært at differentiere de to fra hinanden og nogle gange bliver markasit fejlagtigt stemplet som pyrit, og omvendt.

Især i smykkeindustrien bliver pyrit ofte stemplet som markasit, når der handles ædelstene. Dette er en helt ukorrekt betegnelse, da markasit ikke bliver brugt som ædelsten. Det er altså pyrit, der bruges som ædelsten. Se afsnittet om pyrit for flere detaljer.

Markasit er det mest hyppige mineral til at få tilstanden 'pyrit forfald'. Her nedbrydes mineralet langsomt til det til sidst opløses som et hvidt pulver. Tilstanden forekommer tilfældigt og nogle eksemplarer oplever ikke denne tilstand. Markasit-mineralet er meget skørt og kemisk ustabilt, hvilket er den største grund til at det ikke benyttes som smykkesten.

Der er mange gode områder, hvor der kan findes markasit. I Europa er der Tjekkiet, Polen, Rumænien, Portugal, Tyskland, Frankrig og England. Markasit findes også mange steder i USA og Canada.

 

Obsidian

Obsidian er en vulkansk bjergart, der dannes, når smeltet stenmateriale køler så hurtigt, at atomerne ikke kan arrangere sig i en krystallinsk struktur. Resultatet er et naturligt forekommende vulkansk glas med en jævn, ensartet tekstur.

Obsidian er typisk en dagbjergart, der størkner over jordens overflade og har et højt indhold af siliciumdioxid.

Obsidian er som regel sort, men kan også findes i grøn, brun og multifarvet. Sjældent kan obsidian findes i blå, rød, orange eller gul.

De fleste obsidianer har en opbygning, der er svarende til rhyolit og granit. Granitter og rhyolitter kan danne sig fra samme magma som obsidian og er ofte geografisk forbundet med obsidianen.

Obsidian findes mange steder i verdenen; dog begrænset til områder med nylig vulkansk aktivitet. Obsidian ældre end et par millioner år er sjældent, da den glasagtige sten er skør og hurtigt bliver ødelagt eller ændret af vejr og varme.

Obsidian er dog også en hård sten, som brydes med meget skarpe kanter, og er historisk set blevet brugt til at lave både værktøj og våben. Obsidian bliver også brugt til pyntegenstande og smykker. Obsidian kan desuden bruges til at lave et knivsæg, der er tyndere og skarpere end det bedste kirurgiske stål. I dag placeres tynde klinger af obsidian i kirurgiske skalpeller, der anvendes til nogle af de mest præcise kirurgiske indgreb.

Vigtige områder, hvor der findes obsidian er Argentina, Chile, Ecuador, Peru, USA, Canada, Mexico, Grækenland, Italien, Island, Rusland, Japan og New Zealand.

 

Rhodonit

Rhodonit er kendt blandt samlere for sin smukke lyserøde og røde farve. Den røde variant kan være så dyb rød, at den konkurrerer med farven på rubin og er utroligt eftertragtet af samlere.

Rhodonit er et mangansilikat og har typisk sorte gennemløbende årer af manganoxid, der giver stenen et helt bestemt udseende med lyserøde og sorte krydsende linjer, og blomsterlignende formationer. Det er disse varianter, der typisk bruges som smykkesten og pyntegenstande.

Rhodonit kan være transparent til opak, og har en glasagtig til fedtet lustre. Når den bruges som ædelsten er rhodonit næsten altid opak. Rhodonit er generelt en billig smykkesten, men transparente og dybe røde varianter kan være meget dyre.

Rhodonit blev desuden brugt som en vigtig udskæringssten i Rusland, bl.a. til klassiske udsmykkede søjler, serveringsskåle, fliser og skulpturer som blev lavet til russiske aristokrater, især de russiske czarer.

Nogle af de vigtigste steder til udvinding af rhodonit er Australien, Brasilien, Peru, USA, Sverige, Rusland og Italien.

 

Sodalit

Sodalit er en blå ædelsten, der næsten altid fremstår med hvide årer og markeringer. Den ideelle farve er intens blå, men kan findes lige fra lyseblå til dyb kongeblå og fra grå-blå til violet. Sodalit er en opak ædelsten.

Sodalit er navngivet efter dens høje indhold af sodium (natrium), og er et natriumaluminiumsilikat med indhold af klor og nogle gange svovl.

Sodalit er ikke en særlig udbredt ædelsten, og brugbart materiale findes kun få steder i verdenen. På trods af dette, er sodalit en relativt billig og opnåelig ædelsten. Sodalit ligner meget lapis lazuli; dog uden de gyldne striber af pyrit. Sodalit bruges derfor også som et billigere alternativ til den mere værdifulde lapis lazuli.

Sodalit blev opdaget i 1811 i Grønland. Dog blev sodalit ikke brugt som en vigtig udsmykningssten indtil 1891, da store forekomster af fint materiale blev opdaget i Ontario, Canada.

Sodalit er et hårdt, men skøbeligt mineral, og slibes oftest som cabochon eller perler til armbånd og halskæder. Sodalit bruges også til udskæringer og små statuer.

De bedste steder til udvinding af sodalit er Afghanistan, Brasilien, Italien, Grønland, Canada og USA.

 

Solsten

Solsten er en feldspat ædelsten med et glitrende udseende og normalt en orange eller rødlig farve. Glimmereffekten skyldes inkluderinger af hæmatit, og nogle gange goethit og pyrit.

Solstens opfører sig meget identisk med kvartsstenen aventurin, der har den samme glitrende effekt: også kaldet aventurescens. Solsten er derfor også kendt som ”aventurin-feldspat”, for at differentiere den fra aventurin, som er en kvartssten. Dog er solsten altid rød eller orange, mens aventurin oftest er af en grønlig farve. Solsten udviser i nogle tilfælde også en katteøje-effekt.

Solsten kan være transparent til opak. Opak solsten slibes som regel til cabochon og perler, og bruge til armbånd, halskæder og dekorative genstande. Den transparente solsten bliver ofte facetteret til ædelsten til smykker, såsom ringe, øreringe, armbånd osv.

De vigtigste steder til udvinding af solsten er Indien, Norge, Rusland, Madagaskar og USA.

 

Tigerøje

Tigerøje er en chatoyant smykkesten, der er en pseudomorf sten af kompakt kvarts efter fibrøst crocidolit.

Tigerøje dannes, når kvarts former sig over eksisterende blågrå crocidolit, og i sidste ende erstatter det helt. Crocidolit er en type af asbest, hvilket betyder, at dets sammensætning er af fine, tætte fibre. Fibrene har en parallel, men bølget orientering, og dette skaber den flotte chatoyante effekt i tigerøje. Under pseudomorfosen bliver jernet inde i crocidoliten opløst, hvilket farver kvartsen i den gyldne gule til brune farve, som er kendetegnet ved tigerøje.

Tigerøje kan dannes sammen med brun-rød eller metalgrå hæmatit eller med gul limonit, hvor disse mineraler danner striber, streger eller mønstre inde i stenen.

Tigerøje bliver oftest slebet til cabochon for bedst at kunne fremvise chatoyansen i stenen. Tigerøje er en billig smykkesten, og bruges ofte som perler til armbånd og halskæder samt som vedhæng. Stenen bruges også lejlighedsvis til dekorative udskæringer.

Selvom tigerøje er en billig smykkesten, er det en unik sten, der sjældent forveksles med andre ædelstene.

Den største kilde til udvinding af tigerøje er Sydafrika. Selvom tigerøje ikke er så udbredt i verdenen, er udbyttet fra de sydafrikanske miner så stort, at prisen kan holdes nede.

Andre mindre steder, hvor der udvindes tigerøje er Namibia, Australien, Indien, Thailand og USA.